Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En finsk kristendomstype av pastor Jens Otterbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Då
I denne første tid hadde man endda ikke begyndt
med den ubetingede tilsigelse av syndernes forladelse til
alle som bekjendte sine synder. Hvad var det man denp-
gang følte som gjennemgang? Dengang var det de indre
ord som umiddelbart fra Gud gjenlød i sjælen, f. eks.
«Søn, vær frimodig, dine synder er dig forlatte» eller
«Det er fuldbragt». Dette kaldte L. «naademerke» Gjfr.
det man her sydpaa 1 vakte kredse kalder <«løsnings-
ordet»), og den som fik et saadant, hadde dermed tegnet
paa at han stod i naade hos Gud. Men nu fik ikke alle
dette tegn, og for at hjælpe sjælene ut av syndens angst
og gru og til tro, begyndte man at praktisere den ube-
tingede syndsforladelse.
Hvorledes dette gik til fortæller kyrkoherde Edqvist saa:
I byen Lainio var i 1848 Johan Raatamaa ansat
som lærer ved en kateketskole. Denne mand var ved L.
ført til eu levende tro, og blev siden hans bedste hjælper.
Om kveldene læste R. Læstadius 3 prækener for folket,
og der fortsattes med samtaler til langt paa nat. Enkelte
brændevinshandlere fik samvittighetsnag og heldte sit
brændevin ut paa marken. De blev grepet av en slik
angst at R. ikke visste hvad han skulde gjøre med dem.
De kastet sig paa gulvet og vred sig som orme 1 sine
helvedeskval.
Men saa læste R. en dag følgende ord av Luther:
«Om avløsningen skal være rigtig og kraftig, saa mas
den grunde sig slik paa Kristi befaling at den blir av
følgende indhold: Jeg sier dig fri fra alle dine synder,
’kke i mit eller nogen helgens navn, heller ikke for nogen
imenneskelig fortjenestes skyld, men i Kristi navn og i
kraft av hans befaling, som har befalet mig at si dig at
dine synder er dig forlatte. Det er saaledes ikke jeg,
men han selv som gjennem min mund forlater dig syn-
derne. Og du er skyldig til med fast tro at motta dette,
ikke som menneskers ord, men som om du hadde hørt
det av den herres Kristi egen mund.»
R. gruet i begyndelsen for at følge denne anvisning,
men da han ikke visste nogen raad til at hjælpe de for-
tvilede, saa tok han en dag mot til sig og tilsa dem syn-
dernes forladelse — ubetinget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
