Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 20. Stiftforgyldning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JE =o
ÆR! |
Va G NN ӌ 3
Fig. 107. Ornament, tegnet af Forfatteren.
20. STIFTFORGYLDNING.
Ved dette Arbeide opnaaes vistnok ingen betydelige Resultater,
men det kan jo altid bruges til at give Omslag af Papir, Karton, Kaliko,
Atlask etc. eller glatte Lædersager en Forsiring, der ser godt ud.
Især er det Skrifttræk, Initialer, Monogrammer, enkle Vignetter og
Emblemer, der egner sig for Stiftforgyldningen. Forskjellig farvet
Glandspapir, sort Karton, Kaliko og mørkt Kalveskind lader sig bedst
anvende. Disse Stoffe overstryges over hele Fladen med et Binde-
middel, bestaaende af Æggehvide (1 Del) og Øl eller Eddike (2 Dele)
og tilberedt som anført i første Afsnit, Artikel 34. Til Papir, Karton
og Kaliko er en Gangs Ov ’erstrygning nok, Saffian og Gjedeskind gaaes
heller to Gange over. Kalveskind og andre Stoffe, der suger Binde-
midlet for meget til sig, maa i Forveien grunderes med en Gelatine-
opløsning eller tyndt Klister.
Det saaledes tilberedte og atter tørrede Stof indfedtes let ved
Overstrygning med en Olielap. Derefter anbringes Guldet saaledes
som foran paa Side 28 angivet. Denne Paalægning af Guldet er egent-
lig den vanskeligste Del af Opgaven.
Tegningen, som Forgyldningen skal udføres efter, maa foreligge
paa tyndt, men fast Papir, heist kanske det oliefrie, saakaldte Plante-
kalkerpapir, og sættes fast paa det med Bladguld belagte Stof, hvorefter
Forgyldningen kan begynde. Denne frembringes ved, at Tegningens
Linier gaaes kraftig efter med en ophedet Metalstift.
Hertil kunde de bekjendte Kalkerstifter bruges, hvis de ikke blev
for snart kolde. Bedre er det, naar Stifterne har en Tykkelse af
omtrent 4 mm. Man gjør dem af Messing- eller Staaltraad, tilfiler dem
kegleformig i den ene Ende og sætter den anden fast i et Træskaft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
