Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 20. Stiftforgyldning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 ’
En afbrukken Dokumentkrog kan man bedst gjøre sig til Nytte
paa denne Maade. Ogsaa Enderne af meget tykke Strikkepinder kan
godt bruges; man skyver dem ind i de bekjendte Hylser til Kridt-
stifter. Spidsens Form retter sig efter, hvor tyk Stregen ønskes. Man
bør helst have forskjellige Stifter med mere og mindre spidse Ender,
hvoraf da nogle gjøres hede, medens de andre bliver kolde under
Arbeidet. Opvarmningen kan tilnød foretages over ethvert Lys, men
langt bedre naturligvis paa en liden Gasovn eller lignende Indretning.
Den rette Varmegrad findes let ved at prøve sig frem.
Ved at trykkes ind med den ophedede Stift bringes Guldet til at
fæste sig. Der, hvor Stiften ikke er kommet hen, bliver det bagefter
rystet af og let bortgnedet. Dermed er Arbeidet færdigt. Forgyld-
ningen er mere mat end glindsende.
Istedetfor at gaa Tegningens Linier efter i hele sin Længde, kan
man punktere dem, ved med Stiften at anbringe punktformede Ind-
tryk ved Siden af hinanden, hvilket f. Ex. passer godt til sammen-
slyngede Begyndelsesbogstaver, saaledes at den ene forgyldes helt, den
anden punkteres o. 8. V.
Til Anvendelse egner sig: Bind til Mapper, Notisbøger
etc,, Cigartasker, Brevunderlag m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
