Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Ole sukked uvilkårligt. Hvem kunde ane,
at det var i den grad dårligt fat med ham."
Så tog jeg en dag mod til mig og sa’
ligeud: Hør nu, gode doktor, dette går ikke i
længden. De gør synd mod Dem selv? De
ser jo snart ud som et pillet benrad. Har De
ikke noget bedre, så spis foreløbig med os!
Det er ikke lækre retter, vi har at by Dem —
men maden er Dem vel undt. Lykken smiler
vel engang også til doktoren — og når De
så får det brev hjemmefra, som De altid venter
på, kan De jo gengælde os som De vil — "
Ole trykte den gamle, brave kones hånd.
Så levte doktoren sammen med os som én
af familien. Og vi kom godt overens. Ofte sad
han inde i vor stue hele kvælden og læste høit
af gode bøger for mig og min mand, og det
var ikke noget let arbeide, for min mand er
noget døv, skal jeg sige. Forresten var hans
sind så tungt ... Jeg kunde se på ham, hvor
det trykked ham, at han skyldte os så meget.
Jeg ligger Dem bare til byrde, snille fru
Meizling," sa’ han så tidt og sukked dybt som
om hans hjerte vilde briste med det samme —
Han sendte brev på brev hjem, men aldrig kom
der svar . . . Hvergang postbudet kunde ventes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
