Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
stod han med et ligblekt ansigt ved vinduet og
keg ud — Men forgæves! Altid forgæves! —
Når jeg om kvælden var inde hos ham og
ordned hans seng til natten, fandt jeg ham ofte
grædende. Jeg går i hundene, kære værtinde,"
sa’ han. «De skal være tålmodig doktor og
stole på vorherre," sa’ jeg til ham. Og under
tiden lykkedes det mig at trøste ham og få
ham til at se lysere på tingene . . . Kirken
vilde han dog ikke besøge — "
Nei, han er ikke noget hængehoved," sa
Ole. Konen så let forundret på ham.
„ Doktorens linned vasked jeg hver uge —
men nye klæder, som han høilig trængte, kunde
jeg jo ikke skaffe ham. Alt, hvad han eied af
værdi, sin nye overfrakke, sit uhr og sin
diamantring havde han pantsat. Så lapped jeg
imidlertid på hans gamle tøi. Dog skammed
han sig ved at gå ud med sin stygge dragt i
det fine sommerveir og blev helst hjemme her
hos os — han holder, som sagt, meget på
honneuren. Når han en sjelden gang var ved
bedre humør, skrev han ned sine tanker på
store ark fint papir som min mand selv hented
til ham hos boghandleren — han vilde altid
ha’ en bestemt sort papir — og så lo og gråt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
