Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
hun havde arvet efter bestemor, vilde hun
også ’ sælge . . .
Den sum, der indkom, vilde vistnok bli
liden — men dog var det bedre end slet ingen
ting at sende Ole.
Morgendagen bragte desværre ikke fru Strand
nogen trøst. Hun var ligeså rådløs og ned
slået som dagen før. — Hver gang, hun på
sin rastløse vandring gennem værelset passerte
klaveret, stansed hun og pudsed det omhygge
ligt med sit lommetørklæde , idet hun drog et
hemmeligt suk. Det var som hun i sit stille
sind tog afsked med det ...
Lise forstod, hvad moderen tænkte på
og betragted hende bedrøvet.
I skumringen listed Lise sig bort fra moderen
og løb hen til den gamle Simonsen, der handled
med antikviteter. Sine få værdigenstande havde
hun pakket ind i en liden papir-æske, som hun
holdt skjult under kåben. Med klappende hjerte
og ånden i halsen stod hun et par minutter
udenfor butikken, inden hun fik mod til at gå
derind. Det gjorde hende så ondt at skilles
fra disse småting; der knytted sig til dem alle
en kær erindring . . . Oles koraller blev hende
dog det tungeste at gie fra sig, de klædte hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
