Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
desuden så godt til den blå kjole . . . Som en
krans af røde, friske bær lå de om hendes
hals . . . Det havde Benjamin engang sagt hende.
Gamle Simonsen kasted et flygtigt og ringe
agtende blik på æskens indhold. Den stakkers
Lise blev ganske rød i hodet. Og da han
så med en barsk mine spurte hende om, hvor
hun havde fået disse sager fra, blev hun endnu
rødere og fik undseelsens tårer i øinene. Han
mente da vel ikke, at hun var en tyvekvinde.
Det var jo altsammen hendes egen ærlige
eiendom.
Gamle Simonsen påstod, at sagerne havde
slet ingen værdi — men for at tjene jomfruen,
der var så ung og sød, vilde han gie hende et
par kroner for hele skrapet". — Han kom
sandsynligvis ikke til at tjene en øre ved den
handel.
Lises dybe skuffelse rørte ham ikke . . . Han
stod der med sit lange hvide skæg og hår som
en gammel, umedgørlig patriark. Under de
buskede grå bryn ståk speidende frem et par
sorte, listige øine . . .
Med skælvende fingre putted Lise igen sine
fattige smykker ned i æsken. Det var håbløst
at ville indlade sig med denne mand, det begreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
