Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
— og en ung pige kunde ikke ta’ sig iagt nok
for folkesnakket. Hvem kunde desuden vide,
at hun havde en viss ret til således at spasere
alene med ham, uden sin mors ledsagelse —
at han var hendes brors beste ven?
Der var så deiligt og frit der ude på næsset.
Blæsten, der lekte med hendes slør, generte
hende slet ikke . . . Det var en af disse friske
snehvide vinterdage med sol og klar, blå himmel,
som er forholdsvis sjeldne på Vestlandet . . .
Lises varme ånde trængte sig synligt som en
duft ud gennem sløret i den kolde, klare luft,
og det faste snedække skreg og sang under
trykket af hendes små galoger.
Benjamin keg udover mod syd, hvorfra
vintersolen lyste ham stor og rødlig imøde . . .
Snefonnerne på veiens side kastede i sollyset
blålige skygger — og de tynde birketræer der
borte havde krystalliserede grene, der strålte
som sølvfiligran, i et eneste glimmer . . . Fra
en bakke i nærheden lød jublende skrig af små
gutterne, som øved sig i at løbe på ski ned
over — og langt borte fra, nåed et ekko til
dem af ringlende kanebjelder . . .
Benjamin stansed og trak dybt ånde — han
følte sig så inderlig veltilmode i Lises nærhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
