Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
aldrig kunde bli ked af, og som i sin enkelthed
for dem var uudtømmeligt.
Sist, han så Lise, bar hun en sort silkelap
over det høire øie — og havde en meget ned
slået mine . . . Han fandt hende dog mere ind
tagende end nogensinde . . . Det var en hellig
søndag . . . Hun kom fra kirken ligesom han
og bar sin salmebog i hånden. Hans mor
holdt sig på grund af en let forkølelse hjemme
denne dag — så de to unge heldigvis blev ene.
Efter at ha hilst på Lise, spurgte han,
hvordan det stod til hjemme. Mor tålte ikke
at gå ud i denne kulden," svarte hun, hun
var lidt dårlig." — Det var også hans mor
desværre", sa’ han, „ ellers havde hun fulgt
ham." — Så fortalte Lise ham om sin øien
lidelse, som straks havde vakt Benjamins del
tagelse. Doktoren havde beroliget hende med,
at det ikke var farligt og at det snart vilde gå
over. —
Fortroligt samtalende gik de udover mod
næsset, hvorfra de kunde se sjøen. Med det
fine, blonde hoved ludende mod den ene side,
med små, blufærdige skridt og salmebogen i
hånden gik hun ved hans side . . . Der var så
mange kirkefolk idag ude i det klare vinterveir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
