Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
At moderen var lidt upasselig, havde jo Lise
meddelt ham, men det var jo slet ikke farligt
— Maske en simpel forkølelse, hvad moderen
så ofte led af om vinteren — — Skulde det
alligevel stå galt til derhjemme? Han måtte
læse brevet — det var der ingen pardon for —
han måtte læse brevet endnu ikvæld, hvor op
rivende det efter al sandsynlighed vilde være
for hans sinds harmoniske ligevægt . . . Her
nytted det ikke som Per Gynt at ville gå udenom
bøigen — nei, tværsigennem, tværsigennem — !
Han satte sig tilrette i lænestolen og åbned
brevet med forceret bestemthed:
Kære, gamle ven! — Af Lise har du alle
rede erfaret det triste budskab. Skønt din moders
langvarige sygdom måtte ha forberedt dig på,
at du snart kunde miste hende, så rammer dog
slaget lige tungt, når det kommer. — Det er
så vanskeligt for os mennesker at gøre os for
trolige med en stor sorg — "
Ole lod brevet fortumlet falde — han troed
ikke sine egne øine — Moderen død ! — Umuligt i
— Så læste han skælvende videre —
Alle mine tanker følger dig i disse dage . . .
Jeg ønsked af hjertet selv at være hos dig og
i et taust håndtryk fortælle dig, hvor jeg føler
Sudzifottad &o(AMMiotz&
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
