Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
med dig . . . Ord er så fattige, især de skrevne,
der står som døde på papiret . . . Jeg vil derfor
heller ikke forsøge at trøste dig, kære Ole —
jeg vil kun meddele dig lidt om hvordan det
står til herhjemme og om din moders siste
øieblikke.
Der var en tid, hvor hun led meget — men
i de sidste dage lå hun stille hen, tilsyneladende
uden smerter. Hvor betænkelig din moders
sygdom var, har du aldrig kunnet vide, da
Lise efter din moders indtrængende ønske skjulte
det for dig, — hvad hun først nu har fortalt mig.
Hensigten var jo den kærligste af verden. Din
moder var en sjelden opofrende kvinde, Ole,
fuld af en ædel resignation lige til det siste —
Hun leved og ånded kun for dig, og vilde spare
dig for enhver ængstelse, der kunde gribe for
styrrende ind i dit kunstnerliv. Først nu, da
din moder er borte, og jeg i tanken dvæler ved,
hvordan hun var i stort og småt, er hendes
sjeldne værd rigtigt gået op for mig.
Dit julebrev med det vakre, musikalske kort
kom desværre for sent — to dage efter din
moders død, der fandt sted lille-juleaften lidt
over kl. 5. — Ak! hvorfor skrev du ikke før,
Ole? Jeg kunde mærke, at din lange, übe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
