Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Siden, da han havde et ærinde derud opdaged
han, at hun sad i en krog og dråk kaffe
med tørt brød til — det var hendes middags
mad denne dag og mange med den — Natur
ligvis hed det, at hun mangled appetit . . . Ham
undte hun alt — selv nægted hun sig enhver
liden bekvemmelighed. — — Og så hendes
stadige, ængstelige omhu for ham! . . . Hvor
sent han end kom hjem fra et kammerats-lag
eller selskab fandt han hende altid oppe, ven
tende urolig på ham. Hvor tidt havde han ikke
i gamle dage bebreidet hende denne unødvendige
påpassen, der kun irriterte ham uden at vække
hans taknemmelighed . . . Når han nu erindrede
sine hårde ord til moderen dengang, kunde han
ha’ lyst til at bide tungen af sig ...
Alle disse småtræk fra hverdagslivet rørte
hans hjerte dybest . . . Moderen trådte deri så
personlig, så levende frem for ham . . . Det var
som om ingen død skilte dem ad —
Hvor hun dog var god ! — I hele sin lange,
traurige enkestand havde hun kun levet for
ham, sønnen — for ham havde hun savnet og
lidt — og han, hvorledes havde han så gen
gældt denne hendes varme, utrættelige kærlighed?
Samvittigheden ståk ham . . . Han rugged
n*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
