Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Han husked, at han eied et portræt af
moderen .. . Han reiste sig tungt og hented
det frem af kommodeskuffen. Med en be
vægelse, der i sekundet overvælded ham, be
tragted han moderens fine, lidende træk . . .
Disse matte, blide øine havde ofte grædt for
hans skyld — han havde givet hende flere
tårer end smil . . . Kun éngang havde hun
smilet under sit lange sygeleie, skrev Benjamin,
en eneste gang . . .
Og hun måtte være død i fattigdom og slet
intet ha’ efterladt sig, siden Benjamin var nødt
til at sørge for begravelsen Hun havde
skjult sin nød for ham — og han havde ikke
villet se den . . . Stakkers mor! — Han havde
bare plyndret hendes arme rede for dens siste
dun . . .
Han knuged hænderne sammen i et anfald
at dyb sønderknuselse — .
Ikke engang hans stakkers julebrev fik hun . . .
De fattige takkens ord, der skulde forsikret
hende om, at hun, trods hans uforsvarlige
taushed ikke var glemt, men at han fremdeles
tænkte på hende med et varmt, sønligt sind . . .
Skæbnen var dog hård mod ham og straffed
ham hårdt for hans ungdommelige letsindighed. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
