- Project Runeberg -  Kunstnernaturer /
228

(1895) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æreløs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228
lisere med himlens ... Og så at tænke sig, at
hvert sådant lidet lyspunkt betegner en arne,
et hjem . . .
Pludselig fyldes luften ligesom af en mild,
gribende melodi . . . Klokkerne begynde at ringe
i den nærliggende kirke — ding dang, ding
dang . . . For en verden af minder og — an
klager i disse klokkers fromme lyd! Jeg skjuler
ansigtet i mine hænder og græter som et barn . . .
Den gamle præsteenke ligeoverfor mig har
også tændt sin lampe, og der er lys på alle
konsoler. Hun har ikke rullet gardinet ned,
så jeg kan se lige ind i stuen. Både hun og
datteren er søndagsklædte. De sidder ved det
store bord, på hvis snehvide dug der er placeret
en enkelt blomsterpotte. Moderen læser heit af
en gammel, tyk bog, der ligner en bibel. Dat
teren sidder übevægelig, med hænderne foldede,
og lytter til ...
Fra nabohuset ser jeg op mod stjernerne,
de flimrer, forstørres og glider ud for mine
tårefyldte øine — jeg husker hvordan jeg som
barn plagte mor for at hun skulde vise mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:42:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kunstnatur/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free