Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æreløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Det er hovedsagelig min egen feil, at jeg
nu fører en tilværelse som en paria. Samfundet
er ikke for übarmhjertigt, det er mig, der er
for sky, for fordringsfuld, for fintfølende. Du
dør af lutter finfølelse," sagde engang Ludvig
til mig.
En enkelt af mine gamle venner nærmed
sig mig, da straffetiden var forløben, Emil
Ewers inviterte mig til B—, og Ludvig bad
mig endog til middag hos sin gamle, snille
mor. Der var også en anden, elskværdig
familie, som var rede til at modtage det fortabte
får. Jeg kunde efterhånden som historien gik
iglemme, ha’ vist mig på de bedre kafeer, i en
enkelt, trofast vens selskab, på de gode pladse
i teatrene og concerterne — men min ømfindt
lige stolthed holdt mig tilbage fra alt samkvem
med andre.
Jeg kan ikke tåle Ludvigs slet skjulte med
lidenhed — og selv om de andre kan glemme
min fortid, jeg kan det ikke. Den slæber efter
mig overalt som lænken om galeislavens ben . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
