Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - V. Om kvindens stemmeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
til denne reforms gjennomføreise allerede er inde i
vort land.
Senere vil det visselig være forbeholdt de norske
kvinder at faa stemmeret. Men paa det standpunkt.
paa hvilket en stor del blandt dem endnu beflnder sig
ligeoverfor kvindesagen, vilde jeg anse det som betænke
ligt, om man indrømmede dem rettigheder, som fler
tallet neppe vilde sætte synderlig pris paa. Forhasta
synes det mig desuden at ivre for at føre dem til
valgurnen, saalænge andre spørgsmaal*), der er mere
nærliggende, endnu ikke har fundet sin løsning.
Til at møde kvindens stemmeret i sin almin
delighed med en saa afgjort modstand, som mange
synes tilbøielige til, er der dog kun liden grund. Og
den omstændighed, at kvindelige regenter gjennorn alle
tider har ledet statsstyrelsen med stor dygtighed. fore
kommer mig som det tydeligste bevis for. at kvinderne
ingenlunde mangler evn en til at danne sig en selv
stændig mening om de offentlige anliggencler.
Lige fra oldtidens Semiramis og den vise dronning
af Saba, hvis navne er blevne bevarede gjennem
tusinder af aar, og til herskerinder som Englands Eli
sabeth og Østerriges Maria Thpresia heretter kisto
rien om, at kvinden regjerede sit land med klogskab
og kraft.
Yore nordiske riger har i Margretha eiet en
regentinde, hvis skikkelse rager heit op over de fleste
*) F. eks. Undervisningsspørg«maalet og hustruens myn
dighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
