Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - V. Om kvindens stemmeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
af hendes mandlige efterfølgere. Og denne eneste
kvinde, der som regjerende dronning har sat paa vort
fødelands trone, var, som vi alle ved, ogsaa den eneste,
der formaaede at forene de tre broderlande, medens
kongerne letsindig spredte, hvad hun havde samlet, og
forspildte de rettigheder, hun havde erhvervet.
Som tidligere omtalt*) er kvindens aktive og pas
sige valgret med held indført i forskjellige lande. 1
flere af Nord-Amerikas stater er hun berettiget til at
stemme i kommunale og politiske anliggender. I
England, hvor hun har erholdt kommunal stemmeret,
er det kun et tidsspørgsmaal, nåar hun vil faa poli
tisk. Paa Island, i Sverige, Italien og Østerrige-
Ungarn stemmer hun i kommunen. I Frankrige
debatteres spørgsmaalet. I Tyskland har forkjæmper
inder til forskjellige tider **) fremstillet nødvendigheden
af at give kvinden stemmeret. Og i Danmark har
>Dansk kvindesamfund« opstillet sagen paa sit pro
gram.r-
Ogsaa hos os vil den tid vel komme, da kvin
derne forlanger at være med for at vælge de mænd,
der styrer vort lands anliggender. Og da kvinden som
manden er underkastet statens byrder, da enken og
den ugifte, der arbeider for sit brød, ligesaavel som
ham maa afgive sin del af arbeidets løn til offentlige
*) Se andet afsnit: Kvinders virken i fremrnede lande.
) 1865 offentliggjorde Minna Pino f f et skrift, hvori hun
hævdede kvindens ret til at afgive stemme. Senere har
Hedvig Dohm (1875) samt Gertrud Guillaume-
Sc h ac k forfegtet samme anskuelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
