Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - V. Om kvindens stemmeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
skatter, vil denne berettigede fordring tidligere eller
sildigere blive indrømmet.
»Men«, indvender enkelte, »endskjønt him ganske
vist betaler skatter, er der dog én pligt, staten paa
lægger, som bun ikke deler, nemlig vær nepli gt en.
Skulde bun med fuld ret kunne gjøre fordring paa at
faa stemme i de offentlige spørgsmaal, maatte bun
ogsaa overtage forpligtelsen til i krigstid at tjene sit
fædreland.«
Det er forklarligt, at dette argument bliver frem
ført og vækker bifaldssmil i vort land, bvis »fæ
drelandsforsvarere« yderst sj elden synes at tænke
paa, at deres militærøvelser er »ei blot til lyst«. De,
som paa nært hold bar havt leiligbed til at iagttage,
bvad kvinderne kan udrette i krigstid, de, som bar
seet dem med et mod, der ikke staar tilbage for man
dens, betræde de pestsmittede hospitaler, som har seet
dem dag efter dag og nat efter nat sætte sit liv ind
for at lindre de saaredes lidelser. anvender dog aldrig
saadanne argumenter; thi de ved, at kvindernes gjer
ning under krigen beviser ligesaa meget mod og ligesaa
megen opofrelse som mandens.
Men da jeg for min part er fuldstændig enig med
hine, der mener, at kvinden, efterhvert som bun over
tager rettigheder, ogsaa maa overtage pligter, og da vi
vist ligeledes kan være enige om, at det vilde være
til lidet gavn for fødelandet, om bun forpligtedes til
at lege soldat paa ekserserpladsen, synes jeg, at man,
nåar man indrømmer bende de samme stats
borgerlige rettigbeder som manden, burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
