- Project Runeberg -  Dansk Kunst. Svar til den "danske Kunstner" /
6

(1877) Author: Vilhelm Kyhn
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han tager det som et Slags Uniform, der kan iføres
og aiføres efter Behag. Jeg mener derimod, at det
er et Slags Personligheds Mærke. Vel siger han,
at »nu til Dags er der jo ingen, som tvivler om,
at det nationale er et fuldkommen berettiget Moment
i Kunsten«; men han søger for øvrigt at afkræfte
denne Udtalelse. Det forekommer mig, at han vel
vil tillade de store Nationer at have dette »berettigede
Moment«, men tror, at det hos de små er mindre
berettiget; de må ikke have Ejendommeligheder og
endnu mindre søge at udvikle dem. Han mener, det
er tilladeligt at tale med et Slags hånlig Fornøjelse
om vor Lidenhed og vore små Evner.

Når man er lille, da er man det og bliver ikke
større ved at påtage sig en størres Manerer. Men
den lille må dog have Lov til at leve sit Liv på sin
Vis og have Lov til at bruge sine Kræfter på sin
Måde, således som han mener, at Livet kan blive
ham til størst Gavn og Glæde. Derimod vilde det
være dumt af ham, om han ikke vilde lære af den
store, hvad godt han kunde lære af ham, ikke fordi
det kom fra den store, men fordi det var
godt, og det passede til hans Evner og kunde forenes
med hans Natur. Afholdt han sig herfra,
»isolerede« han sig, da vilde han sandsynligvis ikke
alene blive en »Særling«, men en dum Særling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:43:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvdakunsts/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free