Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den »danske Kunstner« siger: »Vor Tids Opgave
er Realismen« . . . . »Og kun for så vidt, som det
nationale kan gå ind som Moment heri, kommer det
med i Betragtning.« Jeg mener, at enten Opgaven er
Idealisme eller Realisme, Materialisme o. s. v., kan dette
komme frem, uden at det nationale på nogen Måde
vil genere, og det kan kun komme frem gennem det
nationale; thi det nationale er ikke en Opgave, det
er intet Dogme, ingen Maxime og kan ikke skabes
af sådant. Når et Folk gjør sig værdigt til at kaldes
et Folk, da har det, hvad jeg har tilladt mig at
kajde en Personlighed, og kan i ingen Retning ytre
sig uden på sin Måde og med sin Ejendommelighed
(Nationalitet). Og når noget livskraftigt ytrer sig,
sker det gennem dette personlige og ejendommelige.
Jeg kan ikke forstå, at den »danske Kunstner« kan
være så enig med mig i det personliges Betydning,
da hans Udvikling går ud på at udviske det, og i
alle Tilfælde synes det, som jeg alt har bemærket,
at han tillader det kun hos de store Nationer, og
vil, at de små skulle nøjes med at være Aber. Når
han udkaster Beskyldningen om Dogmer og Maximer,
som de nationale bragte til-Verden — indtil den er
bevist, kalder jeg den en løs Beskyldning —, da
oversér han formodenlig, at han selv opstiller den
Doctrin, at Realisme er Tidens Opgave, hvorefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
