Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Hun gik op paa sit Værelse igen og laasede Døren,
og saa lagde hun sig paa Knæ paa Gulvet ved Siden af
Sofaen og lagde Hovedet ned paa sine Arme. Men hun
kunde ikke græde, og hendes Øjne var tørre. Hun tænkte
nærmest kun paa, at hun havde gjort noget uigenkaldeligt,
og at hun havde ondt i Hovedet. Sindsbevægelse var det
ikke, hun følte; hun mærkede ikke noget til Sejrens Glæde
eller Stolthed. Det faldt hende endogsaa flere Gange ind
at tænke paa, om Tilstaaelsen nu ogsaa virkelig havde væ-
ret nødvendig. Men nu var hun saa dødelig træt af hele
denne fortvivlede Sag. Nu følte hun kun, at hun havde en
forfærdelig Hovedpine; hun brød sig hverken om at tænke
frem eller tilbage. Det var kun Øjeblikket, der optog hende,
og for Øjeblikket havde hun ondt i Hovedet.
Men før Lloyd gik i Seng den Aften, fortalte hun hele
Sandheden til Frk. Bergyn. Oversygeplejersken var gaaet
op til Lloyd kort efter, at hun havde talt, og hun vilde vide
fuld Besked. Hun vidste meget vel, at Lloyd Searight hav-
de aldrig af egen fri Vilje forladt en døende Patient. Hun
følte instinktmæssig, at der maatte ligge noget bagved.
»Lloyd," sagde hun i en bestemt Tone, ,,De kan ikke
forlange, at jeg skal tro, at De er gaaet Deres Vej af Deres
egen fri Vilje. Fortæl mig nu, hvordan det hele gik til.
Hvorfor gjorde De det? De kan ikke faa mig til at tro, at
De — nej, jeg vil slet ikke tale om det. De havde en god
Grund til at gøre det, ikke sandt?"
»Jeg — jeg kan ikke forklare Dem det," svarede Lloyd.
»De maa tro, hvad De vil. De forstaar det alligevel ikke.”
Men da det endelig lykkedes Frk. Bergyn at overvinde
Lloyds Modstand, saa forstod hun hende ganske. Bennett
kendte Oversygeplejersken kun af Omtale. Men Lloyd hav-
de hun kendt i mange Aar, og hun var vis paa, at hvis
Lloyd havde givet efter, havde det først været efter at hun
havde gjort alt, hvad der stod i hendes Magt. Lloyd fortalte
hende alt, hvad der var sket. Men skønt hun maatte om-
tale Bennetts Kærlighed til hende, sagde hun ikke noget
om sig selv, og Frk. Bergyn spurgte ikke.
»Jeg kan godt forstaa," sagde Oversygeplejersken tilsidst,
»at De ikke kan lide at tænke paa, at De blev tvunget til
at gaa, men Mænd er nu engang stærkere end Kvinder,
Lloyd, og saadan en Mand som han maa være stærkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
