Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
end de fleste Mænd. De kan ikke dadles, fordi De gik fra
Deres Patient, og man kan paa ingen Maade sige, at De er
Skyld i Hr. Ferriss’ Død. Nu siger jeg til alle de andre,
at De havde en meget god Grund til at forlade Patienten,
at det er noget, vi ikke kan forklare nærmere, men at jeg
har talt med Dem og kender det hele, og at jeg er ganske
enig med Dem. Saa tager jeg ud til Medford og taler med
Dr. Pitts. Det er ubetinget det bedste,” tilføjede hun, for
Lloyd gjorde en afværgende Bevægelse, ,,han skal forstaa
det rigtig, og saa behøver vi ikke at være bange for, at der
skal blive snakket om det. Hvad der her er sket, er sket
»indenfor Faget", og jeg tror ikke, det kommer videre.”
Sidst i Ugen tog Lloyd tilbage til Bannister. Hun havde
ikke bestemt, hvor længe hun vilde blive der, men hun
kunde for Tiden ikke holde ud at være sammen med de
andre Sygeplejersker.
Senere, naar hele Historien var blevet gammel, vilde
hun komme tilbage og tage fat paa Arbejdet igen.
Hattie tog imod hende paa Stationen med Vognen og
Ponierne. Hun straalede af Glæde ved Tanken om at
skulle være alene med Lloyd paa ubestemt Tid.
»Men saa blev De alligevel ikke syg,” sagde hun og klap-
pede i Hænderne. ,,Var Deres Patient lige saa syg som
jeg? Blev hans Forældre ikke glade, fordi De gjorde ham
rask igen?”
Lloyd lagde Haanden over den lille Piges Mund.
»Nu skal vi ikke tale om Forretninger, Hattie," sagde
hun og prøvede paa at smile.
Men Morgenen efter sin Ankomst vaagnede Lloyd i sit
eget hvide Værelse paa Gaarden og mærkede pludselig,
at der var en let Forandring i hendes Sindstilstand siden
den foregaaende Dag. For første Gang siden det, der var
sket i Spisestuen i Medford, følte hun en vis Ro over sig.
Maaske havde hun nu begyndt at føle de heldige Virknin-
ger af den Ildprøve, hun med Vilje havde underkastet sig
— nu da der ikke længer var Bedrag i hendes Sjæl. Det
havde hun rykket op med Rode og udryddet af egen fri
Vilje. Det var forbi. Men nu mærkede hun, at det var al-
ligevel ikke alt. ;
Der var ogsaa noget andet, der var forbi — noget, som
Frank Norris: En Kvindes Magt 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
