Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Daarskab ned over ham som mægtige Byrder, der langsomt
stables ovenpaa hinanden, tungere og mere uudholdeligt
for hvert Øjeblik der gik, medens Sandhedens og Forstan-
dens klare Lys trængte ind i hver Krog af hans Sind, og
Tvivlen voxede og fæstnedes til Vished.
Hvis Bennett blot kunde have troet, at Lloyd endnu
elskede ham trods det, der var sket, saa vilde det have
været en Straale af Haab i Mørket, saa kunde det have
hjulpet ham til at bære Angeren og Sorgen. Men jo klarere
han nu saa” i det hele, jo mere saa” han ogsaa, at fra
den Kant var der ingen Hjælp at vente. Saadan som Lloyd
nu engang var, maatte det være hende umuligt, selv om
hun gerne vilde, at elske ham — elske den Mand, som
havde ødelagt hende. Det var ugørligt. Han huskede tyde-
ligt, at hun netop havde advaret ham mod det. Nej ogsaa
dette, den eneste Lykke i hans glædeløse Liv, den kunde
han lige saa godt opgive med det samme — den havde han
allerede af sig selv opgivet.
Hvordan skulde han nu leve videre? Hvad nyttede nu
hans Ærgærrighed, hans Energi og hans Trang til at sætte
sig store Maal? Hans Livstraad var klippet over, hans Ven
var død og hans Elskedes Kærlighed. Han var Skyld i det
altsammen. Hvad gavnede det nu at fortsætte ?
Ferriss var død. Hvem skulde nu staa ved hans Side,
naar det mørknede forude, og Hindringerne taarnede sig
op, og Døden svævede truende over hans Hoved?
Lloyds Kærlighed var død. Hvem skulde nu ønske ham
Lykke paa Rejsen, naar hans Skib satte Stævnen mod
Nord, og Skummet sprøjtede i dets Kølvand. Hvem skulde
nu sidde og vente paa ham, naar han igen skulde ud i Kam-
pen, sidde og vente paa hans Hjemkomst, og naar han
havde naaet Maalet, det Maal, som Mænd Aarhundreder
igennem havde søgt at naa, hvem skulde saa byde ham det
første og kæreste Velkommen, naar Skibet vendte hjem,
flagsmykket og vaabenpdydet fra Dæk til Mastetop med Sejr
og udødelig Hæder?
Nej, den Sejr vilde han aldrig vinde. Ogsaa hans Ær-
gærrighed var død; en anden skulde vinde dér, hvor han
nu kun kunde tabe, en anden skulde sejre dér, hvor han
nu kun kunde falde, en anden, der var stærkere end han,
mere foretagsom, mere sikker. Saa vidt var Bennett nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
