Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
kommet, han som engang havde været saa selvbevidst,
saa bydende, saa haard. Slaaet, slaaet var han nu, knæk-
ket, kuet, han havde intet Haab mere, ingen Ærgærrighed.
Og hvordan var det gaaet til og hvorfor? Det var ikke den
Fjende, han saa ofte havde trodset, det var ingen Over-
magt udenfor ham selv, der havde besejret ham, det var
netop ham selv; det var den Maskine, han selv havde sat
i Gang, de Kræfter, han havde samlet i sig selv, der nu
havde slaaet ham til Jorden og knust ham. Intet andet i
Verden kunde have faaet Bugt med ham. Selv den største
kunde ikke have slaaet ham ned; den mest haabløse Til-
stand kunde ikke have bragt ham til at fortvivle, de største
Hindringer kunde ikke have tvunget ham til at vende om.
Han selv var den eneste Fjende, som kunde tænkes at sejre;
den eneste som kunde bringe ham til at vige, var ham selv.
Og Skæbnen havde villet, at denne eneste Fjende, denne
eneste Magt havde vendt sig imod ham og revet ham over-
ende. Hvor det var forunderligt! Hvor det var forfærde-
ligt! Hvorfor havde han dog ikke set det i Forvejen? Hvor
kunde det være, at han aldrig havde tænkt sig det? Hvad
var det for et følelsesløst Uhyre, som saa længe havde boet
i ham, havde næret sig af hans Styrke, af det, han troede,
var det bedste i ham, og som havde narret ham i hans
bedste Følelser — hans Kærlighed til en god Kvinde —
vogtet paa et Øjebliks Svaghed hos ham for saa pludselig
uden Varsel at springe løs paa ham og slaa ham til Jor-
den?
Han havde begaaet en Forbrydelse, som Loven ikke
rammer, men som bærer Straffen i sig selv, en Straf, der
er langt haardere end Domstolenes. Gengældelsen var kom-
met forfærdeligt hurtigt over ham. Hans Karriére, Ferriss
og Lloyd — Ærgærrighed, Venskab og Kærlighed — de
tre Ting havde dannet en Treenighed, som havde behersket
hans Liv. Paa en Gang, næsten i samme. Øjeblik, havde
han mistet dem alle, kastet dem bort. Han vilde aldrig faa
dem tilbage. Bennett fo’r sammen. Hvad var det for noget,
han mærkede paa sin Kind, hvad var det, der pludselig
blændede hans Syn? Var det virkelig kommet saa vidt med
ham? Og det var ham, Bennett, den Mand, som førte Ex-
peditionen ,,Frejaf". Nej, det var ikke den samme. Den
Mand var død. Han bed Tænderne sammen og rystede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
