Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudsbilledet - I. Gudsbilledets trefoldige skikkelse og egenskab. Redegørelse. Den kvindelige aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
9
neskets personer og guddomens personer. Gud Fader
og Hellig-Aanden, som ophav til det særligt mandlige
og det særskilt kvindelige hos menneskets personer,
aabenbarer og kundgører sig ved den mest forskellig
artede fremtræden og ved de mest uensartede virk
ninger; den førstnævnte guddom ved skabelse af syn
lige skikkelser og former; ved at give love og ved
at straffe deres overtrædelse; ved underfulde almagts
gerninger; den sidstnævnte guddom gennem den usyn
lige, stille og indadvendte virken, som dog ikke er
mindre mægtig, som paa Pintse-festens dag kom lige
som «et vældigt drivende vejr», og viste sig som
«tunger ligesom af ild» 1).
Disse aandens to forskellige poler er, for at
fastholde det arkitektoniske udtryk, bygningens to
vinger (fløje), medens midtpartiet dannes af Jesus
Kristus, Guds og Marias søn, denne guddom som
kalder sig selv «Menneskesønnen», og som er ophav
til det rent menneskelige, der er fælles for mand og
kvinde, nemlig sjele- og hjertelivet.
Det skønne som ligger deri, at ingen paasætter
sig selv kronen, men at man bliver kronet ved en
andens hænder, er her tilstede derved, at det er en
mand som nævner kvinden som den Hellig-Aands
billede, og at det er en kvinde som nævner manden
som Jehovas billede.
*) Ap. gem. IL, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
