Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudsbilledet - I. Gudsbilledets trefoldige skikkelse og egenskab. Redegørelse. Den kvindelige aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8
Guds væsen altsaa kvinden slutter inde,
der har med manden lige byrd og ret,
men hvor i guddomsdybet skal vor æt,
skal vi det kviudeliges ophav finde?
Dets udspring i den Helligaand jeg finder,
som har fra evighed undfanget Sønnen,
og som i tiden sjælene genføder,
som trøster og vejleder og paaminder,
som træder frem for os med suk i bønnen,
og som bedrøves naar den modstand moder».
Saaledes lød slutningen af et lidet stykke som jeg
skrev i 1870 *), i hvilket jeg kaster et blik paa kvin
dens stilling i universet, hendes forhold til alskab
ningen. De ovenanførte linier er en, som jeg tror,
tildels ny udlægning af de ord af første. Mosebog:
«Og Gud sagde: lader os gøre et menneske i vort
billede, efter vor lignelse». De indeholder en plastisk
opfatning af Guds-billedet. Det er her tiilige frem
stillet med en, saa at sige, arkitektonisk symmetri.
I den plastiske opfatning stemmer jeg overens med
den tyske forfatter Baumgarten, som udhæver at
«Gudsbilledet først og fremst er den menneskelige
skikkelse». Det arkitektonisk-symmetriske er derimod
nyt, nemlig ordningen af den maade hvorpaa de to
menneskets personer fremstiller de tre guddomens
personer.
Der indeholdes ogsaa i det ovenanførte, at Guds
billedet bestaar ikke alene i skikkelsens, men ogsaa
i handlingens og virksomhedens lighed mellem men
*) Trykt i «Nordisk Maanedskrift» mars 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
