Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Spørgsmaal, maa indsee, at det, selv om det var
forkert, maatte vare længere end alle de andre
Former af uretfærdig Magt, og at det vilde være
underligt, om i en Tid, da de groveste af hine
Magtarter endnu existere hos flere civiliserede
Nationer og først, nylig ere blevne nedbrudte hos andre,
om i en saadan Tid den dybest rodfæstede af disse
Magter havde modtaget noget kjendeligt Stød. Man
har snarere Grund til at forundre sig over at det
har fremkaldt saa talrige og saa vægtige Protester.
Nogle ville maaskee indvende, at man har
Uret i at sammenligne Mændenes Herredømme med
de Former af uretfærdig Magt, som vi have mindet
øm, fordi hine ere vilkaarlige og Følger af en
Tilranen af Magten, medens derimod denne Myndighed
er naturlig Men hvilket Herredømme har
nogensinde syntes den, der besad det, at være mod
Naturen? I)er var en Tid, da de videst fremskredne
Aander betragtede en Inddeling af
Menneskeslægten i to Partier, et lille, bestaaende af Herrer
og et talrigt, bestaaende af Slaver, som naturlig, ja
fandt, at, denne Tilstand var Slægtens eneste
naturlige. Selv et Geni, der gjorde saa Meget for Tankens
Fremskridt som Aristoteles, forfægtede denne Mening
uden nogen Tvivl, uden nogen Vaklen; han udledede
den af de Forudsætninger, hvoraf man i
Almindelighed slutter, at Manilens Herredømme over Kvinden
er en naturlig Sag. Han tænkte, at der i
Menneskeheden vare forskjellige Menneskenaturer, nogle Frie,
nogle Slaver, at "Grækerne vare af en fri Natur og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
