- Project Runeberg -  Breve /
188

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188
ner, hvor man haaber at blive modtaget med aabne Arme;
men istedet for aabne Arme sinder en kold, fremmed Mine,
istedetfor Bistand ikkun erholder Sententser, og derncest et kort
Buk, en kold Aflkedshilsen, og endnu ovenikjobet nogle For
maninger og gode Raad med paa Veien.
»Fy for Satan,» afbrod jeg ham, «med alle saadanne
Sententser, og Formaninger og gode Raad! men igjen til Din
Fortelling» , .
Ja. Natten var altsaa sunket ned, og Stormen tiltog
fremdeles; den begyndte, inden foie Tid var forloben, at rase
orkanmcessig. Den halve Time, som jeg nu tilbragte, er den
qualfuldeste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg havde opgivet
al Tanke om Redning, jeg solte mig allerede i Doo ens Strube,
det fattedes ikkun, at den stulde lukke sit Svcrlg. Tcenk Dig,
at hcenge efter Hcrnderne, uden noget andet Stottepunkt, og
tillige uden tilstrekkelig Kraft i Armene til at loste sig op, tcenk
Dig at hcenge saaledes udover en tussnd Fod hoi Klippevceg,
— og Du vil kunne gjore Dig en Forestilling om, hvad jeg
led. I denne halve Time var det ogsaa dm forste Gang,
ligesiden Vinden begyndte, at jeg havde erholdt et Ord af
mine Roersfolk: Een as dem raadede mig i alKorthed til, at
trcrkke mine Reisestovler og Overftakke as. Denne Korthed og
disse Ord vare frygtelig veltalende. Dog, Gud skee Tak! og
saa denne halve Time, randt hen, og endelig, ja endelig aab
nede vor Havn sig for Os. Vi havde endnu ikkun at stjcere hen
over en Bugt, — og vi vare frelste. Men det gik her, som
det gaaer saa ofte, at den siemmeste Fare sidder og venter tcet
ved Maalet. Just som Bugten aabnede sig, begyndte en ny
Byge, dog Folkene lode, udentvivl fordi de antoge, ikke lcengere
at have at frygte for Kastevinde, Seilet staae. Stormen bug
nede det med saadan Kraft, at Vaaden ncesten rigtigere kunde
siges at svarve henover Velgerne, end at stjcere igjennem dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free