Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Da bemcerkede vi pludseligen, at det skummede stcerkt foran
Stavnen, og saa paa begge Sider af Baaden, — og vi ud
stsdte Alle et hoit Nedselsfkrig. Vaaden strog, netop hen mel
lem tyende Skjer; en Alen mere til Hoire, eller til Venstre,
og den havde vcrret knust; dog ogsaa dennegang seirede Lykken;
endnu ikkun nogle faa Minutter, og vi havde Landfeste. Mine
Roersfolk vare, da de satte Fod paa Land, aldeles over
givne; de stsiede, og jublede llge saa tsileslost som Smaaborn,
naar de forlade Skolen, for at begynde de lange Sommerferier.
Min Hensigt var, at tåge hen til en Prcest, som skulde
boe i Nerheden, for at overnatte hos ham. Rigtignok havde
jeg ikke det fjerneste Vekjendtskab til ham, men jeg var bleuen
henviist til ham af en af hans Colleger, som jeg havde bessgt
nogle Dage tidligere. Og jeg vilde, selv om jeg ikke havde
veret forsynet med denne Anbefaling, dog alligevel ikke i det
ringeste have taget i Betenkning, at tye hen til ham: Du
kjender den norske Gjestfrihet) tilstrekkelig for at vide, at dette
aldeles ikke vilde have stredet imod dens Love. Jeg lod strax
sporge efter en Veiviser, som kunde fsre mig hen til Prcrste
gaarden, og da denne havde indfundet sig , satte jeg mig i
Marsch. Den banede Landevei, som jeg fulgte, forte
fsrst opad en Hoi. Jeg kom snart forbi en temmelig
stor Trebygning, som laae til Venstre. Saavel Bygningens
Form, som de omkringstaaende smaae Trekors — Monumen
ter ligesaa simple, som de Personer havde vcrret, hvis Navne
de skulde bevare fra Forglemmelse — overtydede mig om, at
den var Bygdens Kirke. Da jeg havde lagt denne bag mig,
gik det endnu nogen Tid opad ; derpaa lob Veien igjennem
en Grind, og strakte sig dernest henover en lang Slette.
Kratskov voxede — saavidt jeg kunde see — temmelig tet paa
begge Sider af den. I nogen Afstand vrinskede Heste. Efter
nogen Tids Forlov, vegyndte Veien at stynge sig nedad, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
