Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Jeg sagde ham mit Navn og mit Erinde, og ov?rbragte ham
tillige den Hilsen, hvormed jeg var forsynet, — og blev mod»
taget paa det hjerteligste. Jeg blev fort hen til Sophaen,
hvor jeg maatte tåge Plads. Presten bragte mig derpaa en
stoppet Pibe tilligemed Fidibus, og da han havde overtydet sig
om, at mine Rogskyer havde udviklet sig til en tilstrcekkelig
Krad af Fylde ogTcethed, forlod han mig og gik ud, men kom
snart igjen tilbage. Jeg maatte nu fortcrlle ham om min
Ncise, og fornemmelig blev jeg,, ved hans gjentagne Spsrgs
maale, drevet til at skildre omstccndeligt den sidst forlsbneDags Fa
rer og Moisommeligheder. Da jeg endelig var fcerdig hermed, for«
talte Prcesten mig om adskillige Ulykkestilfcelde paa Fjorden,
som i de sidstforlobne Aar, netop paa denne Aarstid, havde op
syldt Egnen med Gru og med Sorg. Medens han endnu
var midt i sine Fortellinger, aabnedes Dsren, og ind tren, —
o, hvorfor skulde jeg vel forssge paa at skildre, hvad der ikke
lader sig skildre.
»O! Stern der dammemden Nacht!» indfaldt jeg. —
Ja, isandhed Stern der dammernden Nacht, vedblev Harald,
thi dette var et fuldendt Venusbillede, et ungt Fruentimmer
af en saa underfull» Skjsnhed, at ogsaa Du, uagtet Din lige»
gyldige Kulde, som Du rigtignok nyligen selv kaldte philoso
phisk og hvorafDu brystede Dig, vilde have undladt at skjenke
Prcesten den ringeste Opmcrrksomkcd, og have henvendt den udeelt
paa den underskjsnne Gjenstand. Saa siin i sin hele Skab
ning, saa ungdommelig let, og saa qvindelig blod i Holdning
og Vevcegelse; et Ansigt, saa fuldendt i sin Form, saa marmor
hvidt; ikkun over de runde Kinder hvilede en svag, varm Roome,
der tydede paa, at der laae et farverigt Indre dag det blege
Vdrc, en Rsdme saa svag, ja saa svag, at det var som om
en Rose med et eneste Aandedrcct kunoe have fremkalot den.
En smilende, üblandet Ungdomsmunterhed havde kastet sit glade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
