Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Skin over det hele Ansigt; det hvilte rundt om Loeberne, det
laae paa Kinderne; men fornemmelig lyste det ud af de store,
klare, msrkeblaae Dine. la, som en henrivende, fuldendt
Skjsnheds Blomst aabenbarede hun sig for mig; men hun
kom og svandt som et Stjerneskud i den belmsrke Nat. Da
hun havde sat den dampende Punsch ifra sig, og svart med et
Smiil og et Nik paa min tause Hilsen, bortfjernede hun sig
igjen.
Prcrsten vedblev, uden at lade sig forstyrre, med sine
Historier, dog mwgtede jeg ikke at beseire min Nysgjerrighed; jeg
afbrsd ham, idet jeg erkyndigede mig om det unge Fruentim»
mer var en Paarorende af ham. »Ia Kjod af mit Kjsd, hun
er jo min Datter Valborg," svarede han og vedblev i sin For
tcrlling. Men hans Fortcellinger huede mig ikke lcrngere. De
vare udentvivl underholdende nok; mangen sund Betragtning,
mangt et interessant Sideblik, mangt et moersomt Smiil, som
de indeholdte, vilde i erhuert andet Dieblik have gjort dem meget
tiltrekkende for mig: Prcesten var eir Mand, som det tilbage
trukne Liv vistnok havde gjort eensidig, men i hvis Hjerne der
var bleven udsaaet et ikke lidet Korn af saavel Forstand som
Phantasie, dog i denne Stund huede ikke hans Fortoelling mig.
Jeg kunde ikke, uden at vise den meest isinefaldende Mangel
paa Levemaade, have undlaot at lade see idetminoste vore Tegn
paa Opmcerksomhed ; men den Anstrengelse, som dette foraar
sagede mig, forhindrede mig igjen fra at offre det Billede, der
just var opdukket i mit Indre, min hele udeclte Opmcrrksom
hcd. Dog alt som Tiden svandt, og Punschen begyndte at
virke, fzernede min Phantasie sig atter mere og mere fra det
himmclrene Soelbillede; den blev igjen trukket ind i Proestens
Sphcrre: jeg ydede ham ikke alene mere virkelig Opmcrrksom«
hed; men jeg tilsendte ham desuden de faa Straaler af mit
eget svage Lys, som den sparsomme Time ikkun moegtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
