Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
forstyrre; den forblev übevoegelig, med Hovedet noget stenket
til den ene Side sad den, og kastede sit stcerke Blik op mod
Solen. Ikkun Forellerne syntes at have Festdag: de hoppede
uafbrudt.
Det gjorde et ganske eget Indtryk paa mig, at see denne
vilde, sde Fjeld-Natur, som jeg hidtil aldrig havde kunnet be
tragte uden at fyldes af Gru, saa aldeles formildet: det var
som om Fjeld og Sse og Luft, som om Dyr og Planter
lyttede til en nye Orpheus-Harpe.
Da vi havde naaet Fjeldvandets Bund, stege den ene af
mine Roersfolk, der skulde tjene mig som Veiviser, og jeg ud
af Baaden, og begave os strax paa Vei. Forst henimod Af
ten ncermede vi os Prcestegaarden; Solen begyndte allerede at
forsvmde: den hvilede ikkun som en halv Straalekrands over
en af de lavere Tinder. Den kjslige Aftenskygge havde lagt sig
over Dalen, og havde fordrevet det melankolske Udtryk, der tid
ligere havde hvilet over Naturen. Alt saae nu saa saftfuldt
og friskt ud, som om Somren endnu holdt Dalen i sin Arm;
— jeg fslte mig rolig og kold og kraftig.
Jeg traadte ind i Haven, som laae bag Proestegaarden,
og skyndte mig henad en kort Lindeallee, der forte til Husets
Dor, men snart blev jeg stcmdset, thi jeg hsrte Sang, — ’’jo«!
det var Valborg, som sang:
En Ridder drog fra Norge ud,
Og bort fra sin Brud,
Til Palestina vilde han hen,
En Korsets Ven.
Men da han kom til Lesbos-De
Han glemte sin Moe,
Og Palestina glemte han og,
Og KorS og Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
