Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X
40
»Nu Mo’erl et suurt Veir har du idag valgt til
at vandre saalangt.« .
»Sønl hvad der er snart for deti Ene, er ofte sødt
for den Anden,« svarede Lisbeth
»Men du har lang Vei hjem Moer,«- vedblev Ei-
vind, »og heroppe sindes Huuslve intetsteds.«
»Min Dreng,« tog den Gamle igjen til Ordet, »har
du aldrig hort sige, at Krabbeu kommer før til Maalet
end Hunden?«
«Io Moerl det har jeg vist, « svarede Eivind, men
om Krabben løb ligesaa stærkt, som Hunden, vilde den
neppe kunne være nede i Dalen før Mørket falder joaal«
»Hunden, Hundenl«« udbrod Lisberh igjen, »traesfer
ofte Forhindring paa sm- Velg-
Nu taug Samtalen for nogen Tid, thi Givind tænkte
forgjæves efter, hvad den Gamle kunde mene med disse
Ord. Endelig knyttede Alonzo«» den atter. Ogsaa han
var denne Gang bleven grebet ved Lisbeths pludselige
Fremtræden, vi sige denne Gang , thi stedse ellers, naar
Fonalliager om hendes overnaturlige Kræfter bleve ham
sorebragte, trak han paa Skuldrene og loe ad dem, og
Lisbeth viiste han stedse, naar han stødte paa hende, i
Ord og Manerersaa stor Foragt, som om hun virkelig
havde været en aabenbar Bedragerste; dog maae hine
Fortællinger, imod hans Villie og maaskee uden hans
Vidende, have lagt Haand paa ham, thi da han nn saae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
