Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Lisveth stande midt i Veien lige forart ham, foer en id-
kold Gysen igjennem alle hans Lennner: han holdt Hesten
tilbage. Dog tit Monzo’s Forivar vare det sagt, at Lis-
beth’s Fremtkcrdm vist heller ikke denne Dag, paa ei an-
det Sted eller under andre Omstændigheder, vilde have
frembragt et saadattt Indtryk paa ham, men det uhvgge-
lige Veir og den gyselig eensomme, øde Egn, hvor han
nu vesaiidt sig, havde allerede trukket i hans Nerver og
gjort dem modtagelige for Overtroens Indvirkning naar
denne skeete pludselig , og traf ham uforberedt Han
studsede, som sagt , sin Hestz ·men snart besindede ogsaa
han sig nogenlunde, fremtrak en Pengepung, udtog nogle
større Stykker deraf , og rakte dem hen til Lisbeth, idet
han tiltalede hende:
»Tag der Moerl noget Lidet, hvormed du kan gjøre
dig Julen gladerei«
Men Lisbeth stødte hans Haand tilbage med Uviiiie:
»Tag dit Satv igjen, Dreng! dets Glands saaret mine
Øine! I troe, J Fremmede! at mati kan ovveie Alt
med mhntet Metal, men du vil tidsnok lære, at der sin-
des Meget, saavel paa Jorden som over og under den,
der ei lystrer Solvets matte Skin, Meget, der ikkun kan
vindes ved et godt Hjertes varme, veldedige Straaler;
Dette vil Tiden lære dig tidsnok, og dog maaskee for
smaa-«
Da den Gamle havde udtalt disse Ord med stærk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
