Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
sig fra Elvbredden og der tidligere havde skjult den strøm-
mende Vandflade for ham , opdagede han Nagnveir, der,
under ei stort Birketroces Krone, bøiede sig over sn Lin-
ned, som hun skyllede og bankede. Hun sang-
Og Gudrun treeder til Fossens Rand,
Og stirrer ned l de Valget-O Mand-
sHoor Nogen fraStummet glider.
Hendes Barm som Bolgen gaaer hvid og vild,
Hendes Kinder blusse af Feberild,
Og Loklen paa Vinden vider.
Og Gudrun stirrer med Øine blaae —-
»Hoad monne der i de Bølger staae,
Som loktende fængsler hende?–
Hendes Eriks Billed der monne staae,
Hendes Eriko Billed med Kkone paa,
Og Sceptret saa blankt i Hande.
Han rører Seeptret tre Gange tre,
Og Gudrun tydeligt kunde see,
Han vilde med hende tale-
Sode Stemmer trænge fra Dybet frem:
«Favre Gudrnn Sorgen forglem! o glem!
Og stond Dig til vore Sale.«
Og Erik aabner sin Lave bleg;
Hans Ord som Vindenes Suk fremsteg:
Han monne sin Gudrun raabe.
Liden Gudkun hopper fra Klippens Rand-
Liden Gudrun spaker i dyben Vand,
Paa Bolgen kun soam en Kaabe.
Eivind lyttede taus til Sangen , og først da den
var endt, steg han ned ad Klippen for at nærme sig Magn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
