Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
al Uvished. Fmt langt senere ville vi kunne meddele
den tragiske Udgang, hvortil Overtro og Bedrageri denne
Gang førte hen.
Paa en af de sidste Aftener i Mai-Maaned vegav
Nagnveir sig for anden Gang til Lisbeths Hytte. Da
hun naaede Bredden af den lille Fjeldsø, var Aftenett
fuldkommen sunken ned, hun havde nemlig vegioet sig saa
silde paa Veien , fordi Lisbeth havde henviist til den
gaadefulde Midnatstime, da Spaadommene ikkun i denne
· kunde forme sig. Klokken kunde nu vaere omtrent elleve.
Omeudskjundt Dagslvset paa denne Aarstid ikke lcenger
forsvinder ganske fra Landskabet, var det dog nu heriden
temmelig trange Bjergkjedel faa mørkt, at Maanens matte
Straaler kunde frembringe en brat Overgang fra Lys
til Skygge. Den ene Side as Suen blinkede og skin-
nede, og Klipperne og alle Gjenstande paa Bredden og i
Baggrunden, den hele Egn der, indhyllet, som den var,
i en halv gjennemsigtig, blaalig Dunst , laae saa hemme-
lighedsfuld og lokkende, som om den kunde være Skue-
pladsen for alle Feeverdnens Undre, og paa den anden
Side, hvor Stien snoede sig henover de nøgne Klippeiz
var Alt saa mørkt og koldt som et Jettehjeni.
Over disse afsidesliggende norfke Egne hviler en
saa hemmelighedsfuld Taushed, en saa underlig Rolighed,
at man, selv naar man gjennemvandrer dem i Dagens
lvsefle, klareste Stund, føler sig gruopfvldt. Det er som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
