Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 115
om man havde overskredet Grændseskjællet sor en anden
Verden, i hvilken hidtil ukjendte Skikkelser og Phænome-
ner. vilde aabenbare sig. Saa vttringslose staae disse
grandiose Masser, som om de vare vundne ved en Trylle-
sormel. Ingen Lud: det er som om Egnen havde lagt
Fingren paa Lalsen for at antyde Beskueren, at han
maatte vaere stille, og da vilde han opleve vidunderlige
Ting; man venter, at Evenwrets og Fabeleiis besvnderligste
Figurer ville vise sig. Men føler man sig saaledes til-
mode paa den klare Dag og i en ellers rolig Sindsstem-
ning, hvor eimeligt, at Nagnveirs Hjerte bankede as
. Angst i denne natlige Time og paa et Sted , hvor hun
var overbeviist om, at det Overnaturlige vilde aabenbare
sig for hende. Hun ilede som et jaget Vildt henover
den mørke Sti, og , da hun ankom ved Lisbeths Hyne,
skjælvede hendes Fod, og hun var næsten aandelos.
Den Gamle stod udenfor Dørtærskelen, som om hun
ventede Ragnveir. Der hvilede denne Aften et endnu
morkere Alvor over hende. Hendes Træk vare endnu
strængere, og i hendes Ord tonede endnu mere Kraft og
Haardhed, end ved Nagnveirs sorste Besøg, da vi dog
have seet, at denne Alvor, Stranghed og Haardhed alle-
rede dengang havde gjort et meget stærkt Indtryk paa
den unge Pige.
»Jeg har ventet dig, mit Barn!« sagde hun, »jeg
har følt de mange Kampe, du har udfegtet i dit eget
s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
