Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
egen for vor Stamme, og som vore Forfardre have ført
bort med sig paa deres Snekker den Gang, de vendte
Ryggen mod Fædrenelandet, og Svcerdet og det vaade-
rede Bryst mod det skjønne Spden, hvor de opreisie
de underfulde Domer, der staae midt i den moderne, kal-
kede Prosaisnte som en lpslevende Drøm. Denne Bord
savnedes heller ikke i Lisheth’s Stue , dog var den her
af en ganske usædvanlig Tegning. Det var ikke simple,
regielmcessige Figurer , men en Slags Arabesk: de vid-
underligste Dyreskikkelsey der snoede sig og slyngede sig i
hinanden, men dog ofte igjen reve sig løs og fremtraadte
isolerede. Det var tydeligt, at det ikke var en Skjøn-
hedsidee, der havde fremkaldt denne Composition, men at
den derimod tjente til Udtryk for en eller anden mvstifk
Sætning; udentvivl var det de samme Figurer, der fand-
tes paa den Gamles Stok, hvilken vi tidligere have om-
talt, og i Solv paa den brede Livgjord, som hun denne
Aften havde taget paa for første Gang, efter at Læseren
gjorde hendes Bekjendtskab.
Da Lisheth havde lukket Stuedoren af efter Magn-
veir, tog hun en Kobherkjedel, som stod ved ArnensFod,
og hang den over Jlden· Det begyndte snart at boble
og syde i den; men heller ikke fra den hævede den rin-
geste Damp sig.
Den Gamle stod ved Ilden og bøiede sig ofte over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
