Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
" den shdende Kjedel, og i disse Øieblikke bar hendes An-
sigt et ualmindeligt klogt og skarpteundersogende Udtryk.
Hun rsrte igjen i andve Mellemrum i den med en stor
øse, som havde den almindelige Form, men, istedetfor af
Fra-, var as guult, skinnende Metal. J disse Mellem-
rum fremsagde hun, eller sang hun, thi hendes Tone
laae imellem den reeiterende og syngende, nogle korte Vers,
hvoraf Ragnveir dog senere ikkun kunde gjenkalde sig
følgende:
Maane stands!
Kast din Glands
Over Slangegift,
·Søgt i Klipverist,
Mellem Dødningbeen,
Som paa nøgne Steen
Kasted’ blev as Morderarm,
Da den Døde end var varm!
Da hun havde reriteret disse Vers med høi Røst,
og saa tydeligt, at hvert Ord endnu lang Tid senere klang
som en Aabenbaring i Nagnveirs Øren, slukkes Ilden
pludselig, som af sig selv, og ikke etSpor, ikke enGnist,
ikke en glødende Vrand blev tilbage af den-
Den unge Pige, der i den høieste Spænding havde
været Vidne til denne Scene, var nu, da Mørket sank
ned, og saaledes ethvert ydre Stonepunkt sattedes, hvortil
hendes Opmærksomhed kunde hefte sig, og holde hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
