Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
ungdommelige Kinder-, eller danne, glandsfulde Blik
vare tilstrækkelige til at tilfredsstille Harald. Midt i
denne Pragt og Herlighed følte han et endnu stærkere
Savn, end han havde følt ligesiden han første Gang havde
seet den Ubekjendte; thi til denne Aften, til dette Bal
havde hans Haab klamret sig saaledes, som den Skib-
brudne klamrer sig til den sidste Nedningsplanke, og fandt
han hende ikke nu , fandt han hende ikke her, fandt han
hende aldrig, hviskede en indre Stemme i hans Øre,
derfor, jo dybere Natten aabnede fig, jo ncennere Mor-
genen kom, desto krampagtigere klamrede Haabet sig fast,
desto stærkere følte han Savnet. Han gik henigjennem
denne muntre, livsglade Vrimmel, mørk og uvenlig fom
Skyggen as en Tordensky, der løber henover Bedene i
en Blomsterhave paa en vindig Foraarsdag. Da faldt
hans Øie handelseviis paa en Qvindeskikkelse, der vandrede
foran ham, og hans Øie spændtes. »Omtrent denne
Høide havde hun, —- den sine Taille er hendes, — den
fulde Barm hendes, — de kavnesorte Lokker hendes, og
hendes den lille Haand — ja, det maa vaere hende!«
udraabte han idet Blodet steg feberagtigt mod Hovedet.
Han forlod hende ikke længer med Blikket, fulgte hende "
uafbrudt fom hendes Skygge. Omsider syntes hun ogfaa
at lægge Mærke til ham, hnn vendte oftere Hovedet, og
saae paa ham, —- jo, der var sort Ild i dette Øiel—s
Roecog Sød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
