Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Harald stod som forstenet, kun hans Blik levede og talede-
det smeltede hen i den inderligste Kjærlighed.
Da han igjen havde fulgt den Ubekjendte nogle Gange
Salen rundt, forlod hun den, steg opad den brede Trappe,
bøiede om, og gik henad Corridoreii, hvorfra Jndgangene
ere til Logerise i første Nad. »Nn, eller aldrig!« til-
raabte Harald sig selv, og traadte hen til hende: »Skjonne
Uhekjenvtel« sagde han med den -hjertedhbes·te Betoning,
»Deres Nærværelse her idenne Aften har gjort en For-
tvivlet lykkelig; Nattens Mulm er veget og Himlen viser
sig atter med alle sine Stjerner, — o, stod mig ikke fra
dem! o, nei! jeg vilde blive alt for nlhkteligl o, dersom
de vilde tillade mig at tilbringe nogle Øieblikke i deres
Nærhed? dersom jeg turde vove at bede om deres Arm-«
Hun gav ham Armen. Harald fremmede i» den høieste
Salighed: denne Arm i hans Arm! uvilkaarlcgen trykkede
han den med sin Arm.
Den Ubekjendte aabnede en Logedor, og traadte ind.
Harald fulgte hende naturligviis; hun satte sig , og Ha-
rald satte sig ved hendes Side. »Skal jeg ikke vcere saa
lykkelig at kaste et eneste Blik henover disse hulde Træk,
der have bragt Vaaren til at lægge sig varm over mit
Liv?-« fremstammede Harald. Den Ubekjendte tog Masten
af. »Store Gud!«« udraabte Harald i den høieste For-
bauselse, thi dette havde han ikke anet: en Feiltagelse; og
en saadan Feiltagelse! Her var ikke den fjerneste Liighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
