Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Stammer, hoppede fra Green til Gree11, løb igjen
ned, og krøb atter hurtigen henover Jorden. En
Navn flagrede hyppigen henover Otto’s Hoved, hvilede
sixz af og til paa en Green, og skreg gjennemtrængende.
Længer henne i Skoven tudede Uglene uafbrudt. Mange
underlige Skikkelser viste sig paa Træernes Stammerz
men det Indtryk , som den skjønne Veiviserinde
havde gjort paa Otto, var saa dybt og saa levende,
at han neppe bemærkede disse Shner· Derimod syn-
tes de at indvirke skrækkende paa hans Hest og Hunde:
Musklerne trængte sig frem paa Hestens Hoved; den
spidsedeOrenez dens chrseborer vare spændte og skjæl-
vede; ofte steilede den, og ikkun et kraftigt Slag med
Sporerne formaaede da at tvinge den frem; Hundene
fulgte efter , med Halen mellem Benene og med slapt
hængende Orer, og ofte hylede de. Endelig, efterat
have redet i flere Timer, kom Otto ud af Skoven,
og da han naaede den Vei, der førte opad Høien
til hans Borg, standsede hans Veiviserinde, vendte
sig mod ham og sagde: »
»Nidderl det er ufornødent, at jeg følger Dig
længer. Lev vel! og vogt Dig for, dersom Du har
dit Liv kjært, en anden Gang at trænge saa dybt ind
i Skoven.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
