Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Men nu formaaede Otto ikke at holde sig læn-
ger, hans Hjerte strømmede over-
»UnderskjonneVæsenl« udbrød han, »jeg elsker Dig
med min Sjæls hele Kraft, med en første Lidenskabs
hele Varme. Dersom Du ikke er kold mod menneske-
lig Elendighed, dersom Medlidenheden har en Plads
i dit Bryst, saa stod mig ikke tilbage. Med Glæde
skal jeg underkaste mig enhver Prøvelse, men tilstaae
mig ikkun Haabet.-«
»Ottol« svarede hun mildere, »os To kan ingen
Følelse knytte sammen. Glem din Kjærlighed, eller
vend den mod en Gjenstand, der kan dele den med
Dig, og gjøre Dig lykkelig.«
»Ak,Grusomme!« udraabte Otto, »vilDu da, at
mit Ungdomsliv skal korte hen som en Plante, der er
bleven nedtrykket af Morderens Fod; vil Du da, at
jeg skal blegne i mine kraftfuldesteAar, og svinde hen,
som om Fordømmelsens Aande bavde berørt mig?
Dersom Du vil redde mig fra en grændseløs For-
tvivlelse, saa lad mig idetmindste faae see Dig endnu
engang!« .
»Velan, Ottol« svarede hun, »indfind Dig da
imorgen ved Midnatstid nede ved Winfreds-Kilden,
der skulle vi tales nærmere. Dog bedre vilde det være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
