Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
afslaaet, forlod han hende i Vrede, uagtet det fugtige
Øies bønfaldende Blik, uagtet hendes qvalsulde Bleg-
hed, og uagtet hendes vemodige Smiil.
Den næste Nat var en af hine rolige Sommer-
nætter, naar man troer at kunne høre Stilheden, der
ikkun afbrydes, naar Droslen fra Birkens Top udsen-
der sine klagende Toner, eller naar man selv nynner
en Vise, — en af hine Sommerncetter, naar den ene
Barndoms-Erindring efter den anden dukker op i Sjæ-
len, og naar det hele Liv synes at vandre forbi far-
verigt, yndigt og underligt som en Drøm. Maanen stod
rund og klar paa Himmelbuenz Midnatstimen slog i
Klosterkirken, men Otto var endnu ikke ved Winfred-
Kilden, og, da han ankom der først sildigere, blev han
grebet paa det heftigfte. Møen, som han havde elsket
saa inderligen, sad paa Kildens Rand, og Hovedet,
som hun hvilede paa de hvide Hænder, ludede over
Vandfladen, der af og til skjælvede blinkendez — de
lange Lokker hang løfte nedover Kinderne. Otto nær-
mede sig; men hun bemærkede ham ikke. Han hørte,
hvor hun græd bitterligen, og han saae, hvor den ene
tunge Taare efter den anden sank ned i Kilden, og
dannede en Kreds paa Vandfladen Da hensmeltede
hans Uvilliez Angren og Medlidenheden greb ham,
og hans Kjærlighed udviklede sia atter, indtil den var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
