Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
bleven vartn og uegennyttig som paa dens første Tag.
Han bøiede sig ned mod hende og sagde med den meest
deeltagende Ømhed: »O, Elskede, græd ikkei«
Hun reiste sig, og kjæmpede for at dæmpe sin
Graad og tilbageholde sine Taarer, og endelig for-
maaede hun at fremstamme:
»Ottoi Du har smertet mig igaarl«
Otto kastede et Blik, fuldt af den dybeste Anger,
paa hende, og Blikket stivnede i Forskræktelse, da han
bemærkede den store Forandring, som hendes Ansigts-
træk havde undergaaet paa en eneste Dag. Ansigts-
trækkene vare endnu ligesaa yndige som nogensinde til-
fomz men Præget af den dybeste indre Smerte var
aftrykket i dem og havde hulet og tilspidset dem. Otto
bestræbede sig for at trøste hende; hans Ord bare Ud-
trykker af den inderligste Deeltagelse og Kjærliglted,
og snart forsvandt den smertefulde Skye, som havde
hviler over hende; en fuldkommen indre Tilfredshed
oplyste atter hendes Træk: hun blev blid og rolig
som ellers.
Atter hensvandt nogle Øieblikke for Otto saale-
des, som de havde tilhort hans Kjærligheds førsteDa-
ge, men som han nu i lang Tid havde savnet, Øie-
blikke, saa fulde af Vellyst, at Erindringen og Haa-
bet, at Fortid og Fremtid forsvinde, og den hele Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
