Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
hævede sig, og vinkede ham; — og rundt omkring
laae en Deel af hans eget Liv, hine farverige Dage,
da Alt endnu var Lyst og Længsel; — og Otto skue-
de henover til det blege Billede, indtil hans Øie blev
en Taare, indtil Tanken ravede og indtil hans Bryst
blev Fortvivlelse, da udstrakte han sine Arme for at
gribe det, men forgjeves: et uoverstigeligt Skillermn
laae imellem dem. J et af disse Øieblikke forlod Otto
sin Borg: han vendte sine Skridt mod den i Nærhe-
den liggende Klosterkirke, han haabede der at finde
Trøst og Adspredelse.
Da han traadte ind i Kirken, begyndte Aften-
sknmringen allerede; Munkene vare just forsamlede til
Gudstjeneste; og en af hine gamle, rørende Psalmer
blev sungei. Orglet ledsagede Sangen; dets kraftige
Bølge-Toner rullede langsomt og majestætisk henunder
de høie Hvælvinger; de henreve Otto’s Sjæl og hæ-
vede den op til Andagt. Da kastede han tilfældigviis
Blikket paa et ungt Fruentimmer, som knæledeiNær-
heden, og hans Andagt blev inderligere, thi barnlig
Uskyld tilhyllede fuldkomment de blode Træk; den dy-
beste Rørelse hvilede over hendes Ansigt; en Taare
blinkede i det store Øie. Hvilken Perle glimter vel
klarere, og fængsler vel stærkere end hiin Følelsernes
vaade Perle? Otto følte sig tiltrukken og bevæget
io-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
