Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om niels hemmingsens teologi
IOg
lærere. — Kendemærkerne paa den sande Kirkes Tilstedeværelse
er derför nu for Melanchthon ikke blot evangelisk Forkyndelse og
den rette Brug af Sakramenterne, men ogsaa Fastholdelsen af den
ægte kirkelige Lære.
Men ogsaa selve Fastlæggelsen af Lutherdommen i en hel,
kon-fessionelt besternt, Lærebygning har nöje Sammenhæng med et
brændende Tidsproblem: Bestræbelserne for at samle de splittede
Protestanter til et Forbund af Hensyn til Faren, som truede dem
fra Kejseren. De Artikelrækker, som sammenfattede
Mindstekra-vene fra luthersk (sachsisk) Side for at tiltræde et saadant
Försvarsförbund, blev en Hovedkilde for C. A., og denne og Melanchthons
Apologi har ätter i væsentlig Grad besternt Omfånget af Indholdet i
»Loci» fra 1535 d. e. medvirket til at göre den til en Slags »Summa».
— Men ogsaa Melanchthons Revision og Nyprægning i dette Skrift
af Læren om den personlige Frelse staar i nöje Forhold til et aktuelt
Problem, vel det alvorligste for en religiös Bevidsthed: Erkendelsen
af Trangen til Vækkelse af sändt evangelsk Trosliv. Forlæget for
denne Nyprægning er hans Visitationsbog fra 1528, hvis Lære om
»poenitentia» og Lovens Betydning skyldtes det stærke Indtryk,
det havde gjort paa Melanchthon at staa dels överför de brede Lags
fuldstændige Ukendskab til »ængstede Samvittigheder», dels överför
den falske »Sikkerhed», som ud fra »en malet Tro» erklærede
Hellig-görelseskravet og Talen om Lovens Gyldighed for Kristne for en
Förvanskning af Evangeliet. I »Loci» 1535 har vi da den udformede
Lære om Lovens 3-dobbelte Brug (dens »Officia»), hvoraf den förste
baade har nöj este Sammenhæng med Melanchthons Betoning af
den medfödte sædelige Bevidsthed, og med Lutherdommens
Op-fattelse af den verdslige övrigheds sædelige Opgaver (Værnet om
Lovens 2. Tavle). Men i Læren om Lovens 2. og 3. Brug sögte han
det tiltrængte Værn mod at tage Forkyndelsen af Trosretfærdighed
forfængelig; ti kun ved Loven fremkaldes den Syndserkendelse,
som er nödvendig Forudsætning for Retfærdiggörelsen ved
Evangeliet, og kun den kan normere den Helliggörelse, som den levende
Tro nödvendig driver til. Her er videre den skarpe
Prædestinations-lære opgivet og en begrænset fri Vilje hos den faldne Menneskehed
hævdet; Retfærdiggörelseslæren er forensisk, Realpræsentsen i
Nad-veren besternt, saa Transubstantiationstanken udelukkes o. s. v.,
alt, som det blev fast Arv i konfessionel Lutherdom. Ogsaa Teo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
