Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
126 j. oskar andersen
logiens principielle Stilling til Filosofi er besternt, og hele Lærens
Behandling vidner tillige om den Vægt, Melanchthon lagde paa, at
al Teologi forudsætter personlig Tro og ogsaa skal tjene til Opbyggelse.
Det er denne Lutherdom, der desværre manglede Syn for
Men-neskers sjælelige Forskelle (trods dens psykologiske Interesse) og
for Frelsesvejenes Mangfoldighed, som har sat det afgörende Præg
paa N. H. som Teolog.
Ser man nu paa N. H:s förste »Dogmatik», »Enchiridion» fra 1557,
maa man erkende Sandheden af, at H. kalder dette Skrift en
»For-beredelsesbog» til Studiet netop af Melanchthons »Loci». Det gælder
baade dets Opfattelse af Forholdet til Filosofi og dets Teologi. Baade
hvad Brug og Begrænsnirig af Brug af Filosofien paa teologisk
Omraade angaar, deler han fuldtud Melanchthons Opfattelse; og
som Filosof er han Eklektiker ganske som sin Lærer; fölger væsentlig
Aristoteles’ Psykologi og Tankelære, men ogsaa Plato, hvor det synes
ham at stemme med Erfaring. Erfaringen lærer ham, at ogsaa det
faldne Menneske har en medfödt sædelig Bevidsthed og Vidén om
Gud, Rester af den oprindelige Gudsbilledlighed. Men selv det
höj este Sædeliv, som præsteres, hvor Aabenbaringen er ukendt, er
ingen Opfyldelse af Guds Vilje, og Förnuft og Filosofi kan ikke före
et Menneske til Freisen. Aabenbaringens Indhold er overhovedet
utilgængeligt for det naturlige Menneske; den erkendes kun af
Skriften, hvis Forstaaelse forudsætter Tro. N. H. er i »Enchiridion» afgjort
Skriftteolog. Paavisninger, som kan minde om Teorien om
»Ana-logia entis», bygger i Virkeligheden udelukkende paa Skriftens
Lære om Skabelsen og Gudsbilledet. Hans »Prolegomena» drejer
sig betegnende nok mest om at give Regler for et metodisk
Skriftstudium, og særlig paavises udfra Lovene om »contradictio», at
tilsyneladende Modsigelser i Bibelen bortfalder for den tænkende
og med tilstrækkelige filologiske og Realkundskaber udrustede
troende Læser. Men ligesom den Kristne fölger Tænkningens Love
ved sit Skriftstudium, benytter han ogsaa Logiken ved sit dogmatiske
Arbejde. — »Enchiridion» viser navnlig i Fremstillingen af den
personlige Frelse, samme, men ensidige, Tillöb til en psykologisk
Forstaaelse, som man finder hos Melanchthon - men Skriftet vidner
ikke om, at H. paa dette Tidspunkt lod aristotelisk Ontologi beherske
sin dogmatiske Opfattelse. Havde han i övrigt haft Bevidsthed om,
at hans Erkendelseslære afveg fra Melanchthons og prægede hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
