Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om xiels hemmingsens teologi
117
Dogmatik, kunde han vanskeligt have anbefalet sine Læsere sin Bog
netop som en »Forberedelsesbog» til Læsning af »Loci»!
»Enchiridion» stadfæster da hverken B:s Formening om H:s
filosofiske Ungdomspaavirkning eller om hans »Fastholden» af en
Filosofi, der paa væsentlige Punkter fjærner ham dogmatisk fra hans
Lærer. Naar B. da, udfra talrige Citater fra H:s senere Skrifter
paaviser den aristoteliske Ontologis Indflydelse paa ham som
Dogmatiker, bevidner dette, at han maa have gennemlöbet en filosofisk
Udvikling, der i Virkeligheden ogsaa medförte en Ændring i hans
dogmatiske Opfattelse.
»Enchiridion» godtgör da ogsaa, at H. paa dette Trin stod i langt
större Gæld som Teolog til Melanchthon, end B:s Bog giver Indtryk
af, fordi han paa Forhaand har afvist en Undersögelse om
periode-bestemte Udviklingstrin i H:s Teologi. At N. H, afviger fra
Melanchthon i Ordningen af Lærepunkterne og i visse Definitioner,
er vel rigtigt; men det afgörende for Forstaaelsen af hans
Paavirk-ning fra Wittenberg er, at vi i dette hans förste dogmatiske Skrift
genfinder Lutherdommen opfattet som en Helhedsanskuelse med
samme Anerkendelse af den ökumeniske Kristendoms Betydning
som hos Melanchthon (jfr ogsaa det særlige Afsnit om »doctrina
ecclesiae»). Dette er i dansk Teologihistorie en saa betydningsfuld
»idéhistorisk» Förnyelse, at den maa stærkt understreges. Men
dermed falder unægtelig et andet Lys over, hvorfra det förreformatoriske
Islæt i H:s Teologi i alt Faid væsentlig stammer; og det forekommer
mig vigtigere for en dogmehistorisk »Studie» at understrege denne
N. H:s positive Stilling til den oldkirkelige Tradition og de
Kirke-fædre, som endnu væsentlig var uberörte af Höj- og
Senmiddel-alderens Skolastik, end at paavise Ligheder med sidstnævnte, der
indholdsmæssig mest skyldes Fælleskilden. At H. som
Vidén-skabsmand selvfölgelig formaliter maatte behandle Dogmatikens
Problemer med Brug af almenanerkendt skolastisk Terminologi, er
givet; men »Enchiridion» er gennempræget af en Helhedsanskuelse,
som puré afviser Skolastikens Tale om noget »meritatorisk» hos
Mennesket og besternt fastholder, at al Naademeddelelse betinges
af Tro paa Guds Ord og Forjættelser. Naar B. paaviser, at H:s
dogmatiske Bestemmelser paa adskillige Punkter endog viser citat
-lignende Overensstemmelse med Thomisme, er dette af liden
teologi-historisk Interesse i Forhold til hans Forhold til den patristiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
