Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvad er et kys?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
verbum som auskiissen, der f. ex. anvendes i et om
kvæd: Trink aus! Kiiss aus! synes mig at smage ret
betænkeligt af øl.
Vi har nu set, hvad et kys er, men inden vi
går over til at undersøge de forskellige arter af kys,
deres kulturhistoriske betydning og deres behandling
i poesien, har vi endnu enkelte almindelige spørgs
mål at afgøre vedrørende kyssets væsen og ejen
dommelighed.
Først må vi undersøge kysset i gusta ti v henseende.
Jeg holder mig her udelukkende til, hvad Kierkegaard
kalder de »fuldstændige kjrs«, d. v. s. kys mellem mand
og kvinde; kys mellem mænd, siger han, er smagløse.
Kiissen, wo smekt dat? see de Maid. Ja det kom
mer naturligvis ganske an på omstændighederne, og
erfaringen er her en læremester, der trodser enhver
teori; men enkelte hovedtræk kan dog antydes.
Da Lars Iversen i Schandorphs Skovfogedbørnene
har kjrsset Mette Splyd, tørrer han sig om munden
og siger, da han vel er kommen udenfor døren: »Det
var overgemt kødmad«. Da den gamle minnesanger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
